Bøger

Feldthaus skruer ned

Christine Feldthaus
Pris 229.95 Dkr
Om Forfatteren

Christine Feldthaus har gennem mere end 20 år beskæftiget sig med forbrugeradfærd og danskernes forskellige livsstile, bl.a. som direktør i reklamebranchen. Hun medvirker som livsstilsekspert i tv-programmet "Kender du typen" - og er en efterspurgt foredragsholder og

klummeskribent.

 

Christine Feldthaus' 5 stærke miljøråd:

 

Undlad at ”fyre for kragerne”

Sørg for at boligen er velisoleret og at vinduerne er lavenergiruder. Tjek med jævne mellemrum om dit olie- eller naturgasfyr eller fjernvarmeanlæg er indstillet korrekt.

 

Spar på vandet

Start med kigge på toilettet og om du har vandbesparende perlator på vandhanerne. En 10 år gammel vaskemaskine bruger dobbelt så meget  vand som en ny energibesparende model.

Spar på strømmen

Brug sparepærer, Installer elspareskinner og tjek om de hårde hvidevarer er up-to-date. Sørg for at slukke stand-by strøm på TV, DVD og andre elekroniske apparater.

Lad bilen stå

Forbruget af benzin kan bringes gevaldigt ned ved at tage kollektive transportmidler. Eller ved at cykle eller gå de kortere distancer. Så smider man oven i købet et par kilo. Behøver jeg at sige at flyrejser er den rene gift for CO2 regnskabet? 

Forbrug mindre

Uden mad og drikke duer helten ikke. Men vil du virkelig tænkte på miljøet, så indfør en kødløs dag eller to om ugen. Undgå at smide fødevarer ud. Og brug indkøbsnet i stedet for plasticposer.

 

 Læs mere på Christines egen hjemmeside 

Om bogen

1. januar ændrede Christine Feldthaus’ liv sig markant. Livsnyderen og luksusdyret besluttede sig for at blive miljømoster og ud røg de lange, varme bade, søndagsturene til bageren i bil, terrassevarmeren, læbestiften fra Chanel og de tørretumblede håndklæder.

 

I Feldthaus skruer ned følger vi Christine Feldthaus i de første fem måneder af hendes nye, miljøbevidste liv. Her udvikler hun en passion for CO2-kvoter, elspare-pærer, kompostorme, indkøbsnet og svanemærket toiletpapir, og på sin sædvanlige underholdende og bramfri facon fortæller hun om sine forsøg med CO2-neutrale hyrdetimer, teenagetøj i øko-bomuld og dårlig samvittighed over en tur til Thailand med mand og afkom.

 

Anmeldelser af bogen
Uddrag fra bogen
Stamdata

THANING & APPEL              Læderstræde 34, 3              1201 Kbh. K              +45 33224511              info@thaningogappel.dk