Bøger

1. januar ændrede Christine Feldthaus’ liv sig markant. Livsnyderen og luksusdyret besluttede sig for at blive miljømoster og ud røg de lange, varme bade, søndagsturene til bageren i bil, terrassevarmeren, læbestiften fra Chanel og de tørretumblede håndklæder.

I Feldthaus skruer ned følger vi Christine Feldthaus i de første fem måneder af hendes nye, miljøbevidste liv. Her udvikler hun en passion for CO2-kvoter, elspare-pærer, kompostorme, indkøbsnet og svanemærket toiletpapir, og på sin sædvanlige underholdende og bramfri facon fortæller hun om sine forsøg med CO2-neutrale hyrdetimer, teenagetøj i øko-bomuld og dårlig samvittighed over en tur til Thailand med mand og afkom.

Se hvordan du også kan spare penge ved at leve grønnere... Christine Feldthaus besøgte Rabatten på DR1, torsdag d. 20. november.

Se eller gense indslaget her

B.T.

Studievært viser vej: Sådan sparer du 16000 kr.

Læs mere

FYENS STIFTTIDENDE

Spar tusinde vis af kroner på elregningen

Læs mere

OKOBARN.DK

Livsstilseksperten Christine Feldthaus blæser til modangreb på CO2-udslip og kemi.
Læs mere her

EKSTRA BLADET

Kender du typen, der har levet miljørigtigt det sidste halve år ... og som nu er blevet så besat af det, at hun ligefrem har forsøgt sig med klimavenlig sex ...

Læs mere her

KRISTELIGT DAGBLAD

Vi har haft 40 år med forbrugsfest og fuld gang i Webergrillen ... Så sker der altså ikke noget ved, at vi skruer ned og bruger lidt kortere tid under bruseren.

Læs mere her

POLITIKEN

Klimaet er hot, når det handler om at skrue ned... Det er moderne at spare på miljøet, og i talrige tilfælde er gevinsten dobbelt, fordi besparelserne også kan opgøres i kroner og øre.

Læs mere her

Hvorfor?

Indrømmet, jeg var aldrig selv kommet på ideen om at skrive denne bog. Men en mild decemberdag ringer telefonen hjemme i førerbunkeren. Det er et forlag, der gerne vil invitere mig til et møde for at snakke om en bog, som de simpelthen synes jeg skal skrive. På den korte bane er jeg vel nærmest lidt smigret over, at man har udset sig netop mig til sådan en opgave. Og man siger jo ikke nej til en udfordring, når man er født med et veludviklet konkurrencegen.

Jeg bliver synligt blegere, da jeg får præsenteret projektet. Vi har fået kaffe i kopperne, og det er tid til at tale indhold. Ideen er, at jeg i bogen skal fortælle om min og min families vej til et mere miljøvenligt liv. Frit oversat: ”Feldthaus, få fingrene ud af velfærds- og overforbrugsnavlen og få ændret din fråserlivsstil til noget mere politisk korrekt.” Grundideen er med andre ord, at vi får skruet ned for den umådeholdne livsstil, vi p.t. fører, og lader læserne være med på en kigger. Tak for kaffe!

Tilbage på hjemadressen måtte jeg omkring nogle personlige overvejelser og et par halvlange ø-råd med min mand Johnson og min tolvårige søn, Alfred, før jeg besluttede at tage udfordringen op. Selvom jeg var beæret over at blive bedt om at skrive sådan en bog, måtte jeg se i øjnene, at der nok skulle mere end en velvoksen portion forfængelighed til at bære projektet igennem. Men jeg vidste godt, at det under alle omstændigheder var ved at være på tide at komme lidt med på den mere miljøbevidste bølge. Ret beset kunne jeg nok ikke forsvare, at vi blev ved med at køre med bikinivenlige rumtemperaturer i boligen året rundt. Eller holde fast i, at transport til den nærliggende bager kun kunne foregå i vores limousineprægede benzinsluger med varme i lædersæderne. Jeg måtte også erkende, at jeg som forælder var nødt til at gøre noget, så jeg en skønne dag ville kunne se tilbage på mit liv med en bedre miljøsamvittighed, end den jeg har dags dato. Jeg ville helst ikke have, at min søn en dag skal kunne stå og anklage mig for at have været en svinemikkel, der havde siddet med hænderne i miljøskødet og tænkt: ”Det går sgu nok. Lortet brænder ikke sammen, mens jeg lever.” Nu skulle piben have en anden lyd.

Men hvor skulle jeg begynde? Mit udgangspunkt var, må man sige, en ret behersket viden om hvor, man i praksis skal sætte ind. Og en lige så overskuelig viden om, hvor meget vi reelt skal ændre vores vaner for at opnå målbare resultater, der betyder noget for miljøet. Men egentlig var der jo ikke så meget andet at gøre end at gå i gang med at undersøge, hvad der er op og ned på miljøsagen og dag for dag at ændre på vanerne.
Dagbogsformen er valgt i et forsøg på at give en kronologisk og ærlig beskrivelse af min forvandling fra miljønovice til at blive en ren Tarzan i miljøjunglen. Undervejs har jeg haft brug for hjælp til at finde svar på nogle af mine mange spørgsmål, og derfor har jeg allieret mig med en grønstrømpe, Kristine Søndergaard Madsen, som deler min interesse for miljøsagen.
Jeg håber, at du, kære læser, har lyst til at tage med på en kigger, og at bogen kan være med til at punktere myten om, at det er svært at skrue lidt ned. Tro mig, miljøhensyn er ikke bare noget for frelste aktivister i stævnen på en Greenpeace-båd. Så velkommen om bord og god fornøjelse.